Projekter og aktiviteter 

Lokale initiativer er drivkraften i Ålandet. De mange projekter i landsbyer og lokalområder skaber både konkrete resultater og lokal stolthed.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er projektet “Borris – Forbindelser og Mødesteder” et godt eksempel. Her har lokale borgere og organisationer arbejdet i årevis på at skabe stier, mødesteder og adgang til naturen omkring byen. Projektet inkluderer shelters, udsigtspunkter, kanoanløbsplads, gangbroer og undervisningsfaciliteter – alt sammen forankret i dialog med borgere, lodsejere og kommunen.

I Hoven arbejdes der med at genetablere Hoven Mølledam som et lokalt samlingspunkt. Første fase består i naturgenopretning og opgravning af den gamle dam, og senere skal der anlægges stier, boardwalk, shelters og formidlingspunkter i området. Projektet er drevet af lokale ildsjæle og skaber store muligheder for både bosætning og turisme.

I Herning Kommune er Dalgas-stien under udvikling – en kommende rute med fokus på kulturhistorie, bevægelse og naturoplevelse. Den tænkes koblet på det større Ålands-netværk og kan blive en vigtig østlig adgangsvej til Ålandet. Projektet er endnu under udvikling, men har stort lokalt engagement og potentiale som forbindelsesled.

Lokalprojekter i de enkelte kommuner